Så er det blevet flyttedag for min blog, så hvis du har lyst til at følge med i mit kreative liv, så er det lige her det foregår, fra nu af:
http://crafterslife.wordpress.com/2011/10/09/velkommen-til-mit-nye-sted/
Vi ses derovre :)
søndag den 9. oktober 2011
onsdag den 17. august 2011
søndag den 8. maj 2011
Scrapsisters Scrapmester 2011
Ja, jeg er også sprunget med på Scrapmester 2011, sammen med en hel masse andre scrappere. Mit layout var et af den slags, hvor det meste bare falder på plads, men alligevel tager detaljerne lang tid.
Men alt i alt er jeg blevet tilfreds med mit layout.
Og så er det jo lige om straks jeg bliver 30... Pyha, så på torsdag må i sende mig en venlig tanke og håbe at det ikke gør alt for ondt at skulle skrive 30 i stedet for 29.
Knus
Henriette
fredag den 15. april 2011
God Weekend!
Så blev det endelig fredag efter en meget lang og hård arbejdsuge. Jeg glæder mig over, at jeg overhovedet ikke har andre planer end hygge, afbrudt af lidt træning og måltider.
Skammeligt nok, havde jeg ikke opdaget at den nyeste Harry Potter film var udkommet på DVD, så jeg måtte jo straks købe den, så samlingen atter er komplet. Jeg synes jeg trængte til et gensyn med dem alle, helt fra starten, så min weekend byder på Harry Potter Marathon.
Derudover fik jeg idag en ualmindelig dejlig pakke fra A million little things helt uden at 12'en havde havde haft fingre i den. Jeg har fået en masse pynt fra både October Afternoon, Pink Paislee og Glitz, som passer til alt det lækre papir jeg har købt.
Jeg beklager at billedet af papirerne er blevet lidt slørede, men jeg måtte bare forevige denne lækre stak papirer, inden jeg går i gang med at scrappe lige om lidt. Det kan jeg nemlig godt selvom jeg ser Harry Potter samtidig.
Jeg glæder mig til at hygge hele weekenden, hvad har du af planer?
GOD WEEKEND :-)
mandag den 11. april 2011
Post fra Amalienborg
Ja, det er sandelig ikke hver dag man får post fra Amalienborg, så det var noget helt særligt at stå med dette brev i hånden. Der bliver passet godt på det, for det er da specielt at få brev fra Dronningen, fordi hun anerkender at min farmor og farfar har været gift i 60 år. Det blev en fin aften, selvom maden bestemt ikke var i orden. Der var til gengæld højt humør og vi hyggede os vist alle sammen.
Mon ikke brevet kommer i glas og ramme hjemme ved min farmor og farfar? Jeg håber dog lige på at kunne låne det, så jeg kan få scannet det ind, så jeg kan bruge det på et layout til dem.
(layout #15 i 2011)
Dette layout fik jeg lavet til torsdagsscrap for nogle uger siden. Jeg er blevet glad for det, selvom farverne er blevet lidt mørke.
Denne uge står desværre nærmest kun på arbejde, men så kan jeg glæde mig til påskeferien og til på søndag, hvor min yndlings-søs kommer til scrap!
Knus
Henriette
onsdag den 23. marts 2011
Travlhed...
Jep, jeg synes jeg har travlt i øjeblikket. Tiden smutter i hvert fald afsted mellem mine fingre, og før man får set sig om, er det tid til fødselsdage og 3 års bryllupsdag. Jeg har været så heldig at blive forlænget endnu en gang på posthuset, denne gang for 6 måneder, så jeg har i hvert fald arbejde et halvt år endnu.
Min kære far fylder 60 år den 4. maj og har bedt mig om at lave indbydelserne. Ihh, det var svært at komme igang, for det er jo ikke det jeg laver mest af. Men jeg vil jo også gerne gøre det så pænt og spændende som muligt, så jeg finder hele tiden på ekstra ting at putte på :) Jeg er dog vist kommet frem til at de nu er færdige, altså bortset fra alt teksten der skal printes ud og limes i. Jeg skal bare lige have den endelige godkendelse af ordlyden, og så er de klar til at komme i posten.
(indbydelser til min fars 60 års fødselsdag)
Udover dette samlebånds-arbejde er jeg også igang med at lave bordkort til min farmor og farfars diamantbryllup her den 1. april. Der er heldigvis ikke så mange, så det er hurtigt overstået.
Så var vi jo til Convention for et par uger siden. Det var helt fantastisk hyggeligt at bo i hytte med d'damer: Eva, Sarah, Maria og Heidi
(layout #12 i 2011)
Dette layout blev til efter vi i fællesskab havde drukket 7 flasker Asti, og jeg må sige at jeg er blevet superglad for resultatet.
(layout #13 i 2011)
Dette layout nåede jeg at få lavet på dagen, det er ellers ikke tit det sker.
(layout #14 i 2011)
Derudover udfordrede vi hinanden til at købe for 50kr materialer, og så trak vi lod og skulle scrappe med de ting som en af de andre havde købt. Det var super sjovt at prøve og det er nok ikke sidste gang vi prøver den udfordring. Jeg fik Eva's materialer, og jeg havde lidt svært ved at putte mere pynt på, da papiret er smukt i sig selv.
Søde Else har givet mig en award, men da denne også har været godt omkring, gemmer jeg den til en regnvejrsdag :)
Søde Else har givet mig en award, men da denne også har været godt omkring, gemmer jeg den til en regnvejrsdag :)
Jeg glæder mig over at det endelig ser ud til at være blevet forår. Jeg får mere energi og har idag været i Fitness World for første gang, sammen med en god veninde. Der skal jo startes stille op, når man er i dårlig form, men jeg tror det bliver godt, når det bliver en vane at komme afsted.
Forårshilsner
Henriette
torsdag den 17. februar 2011
Kursus og meget andet blandet.
Så er det vist igen tid til opdatering. Vi har i den sidste måneds tid snakket om at flytte tilbage til Århus, mest på grund af den lange transporttid, når vi skal på arbejde. Og når man så tillægger en ultra-støjende overbo og en lejlighed der ikke var hvad vi troede, så tog beslutningen nærmest sig selv. Men som før skrevet, så er det jo ikke helt nemt at få en lejlighed i Århus, så vi søger men det tager nok et par måneder før vi er i storbyen igen.
Jeg har fået scrappet lidt siden sidst, men jeg får også tiden til at gå med andet... Jeg vil give et lille sneak nederst i indlægget.
(layout #5 i 2011)
Dette layout lavede jeg til Januar måneds telephonegame på Scrapsisters. Jeg skulle lifte AnnCicilies layout som du kan se her og i starten var det lidt problematisk at se hvordan jeg skulle komme igang. Men da jeg først fik fundet billede og papir frem, så kom det helt af sig selv.
(layout #8 i 2011)
Sidste torsdag til scrapklub på scrapsisters havde jeg egentlig ikke den store scraplyst, men da jeg så Heidis oplæg måtte jeg bare være med. Det gik faktisk overraskende nemt med dette layout, men det er sikkert fordi det er det fantastiske papir fra Sassafras.
Jeg meldte mig til et gratis art-kursus hér i efteråret, men jeg har ikke rigtig fået lavet ret meget af det fra kurset. Det jeg faldt over var at Tam, som ejer sitet, havde de mest farverige og spændende kurser om whimsy-art, som jeg har været optaget af den sidste tid. Jeg øver mig på at tegne og male og måske en dag kommer jeg så langt at jeg tør vise det hele frem.
Sneak på det jeg pusler med....
Derudover nørder jeg i perioder, og spiller på Runescape Jeg ved det mest er teenage drenge der spiller, men jeg hygger mig super godt med det. Nørder du også ind i mellem?
Derudover har Didde været så sød at give mig et par awards, tak søde! Jeg synes det er så svært at dele dem ud, da de går igen på mange blogs, så derfor vil jeg tage en ekstra blog-tour og give lidt kommentarer.
Sidst, men ikke mindst, er jeg startet på Eva og Katrines online kursus om modeling paste. Det er rigtig sjovt, men ihh hvor man kommer til at grisse sig til :o) Jeg har allerede et par projekter der ligger til tørre, men så kan man bruge ventetiden på at gå i scrapklubben. Ses vi?
Knus
Henriette
torsdag den 13. januar 2011
Long time, no see!
"Testing...testing...(tap-tap-tap) is this thing on??
Ja, så er det jo lige med at finde ud af om man stadig har nogle læsere, efter bloggen har stået stille i to måneder. Efter vi flyttede ind i vores nye lejlighed, havde vi problemer med at komme på nettet, til stor frustration, men ved min svigerfars hjælp, fik vi det endelig til at virke. December måned blev tilbragt på min tidligere arbejdsplads (Vesterbro Torv Posthus i Århus) da jeg havde fået et job som julenisse. Det var nu rart at se mine gamle kolleger igen og at have noget at stå op til. Min tidligere chef var også glad for at se mig igen, for dagen før jeg skulle stoppe igen, tilbød hun mig et vikariat på 3 måneder, på Højbjerg Posthus. Så nu er jeg igen i postens klæ'r (eller næsten, for mit tøj er ikke kommet endnu) og har igen et arbejde.
Derfor har jeg heller ikke fået scrappet ret meget før jul. Det blev til en scrappet penge-holder og en sættekasse med tilhørende minialbum, som gaver til juleaften.
Heldigvis har vi jo den dejligste torsdags scrap-klub på Scrapsisters forum, så jeg er kommet igang igen. Der var et par stykker der igår tyvstartede på torsdags scrapklub, og der måtte jeg jo lige være med. Jeg fik lavet nedenstående layout, som er til min BOM.
(layout #4 i 2011)
(layout #2 i 2011)
Det ovenstående layout fik jeg lavet færdig til sidste uges scrapklub, det havde ellers ligget i et par dage, men der fik jeg lige skubbet til at blive færdig med det.
Ellers er der vel ikke så meget andet at skrive, end at jeg håber at blogge lidt mere regelmæssigt i år.
Hav det godt og pas på hinanden.
Knus
Henriette
tirsdag den 2. november 2010
Flytte-tid!
Ok, kære læsere... Man er vel lidt distræt og har lidt for meget om ørerne i øjeblikket. Jeg har netop lavet et langt indlæg, hvor jeg fortalte en masse om vores forestående flytning. Jeg opdagede bare ikke at jeg havde skrevet den på Scrapsisters bloggen i stedet for min egen... (man fristes til at sukke D'Oh...) Nå, men som skrevet flytter vi, og ikke her i Århus, da der er en større mulighed for at vinde i Lotto, end at finde en overkommelig lejlighed i byen. Så vi tager konsekvensen og flytter tilbage til Odder for et par år, så vi kan spare op og købe noget at bo i, på sigt. Derfor har mig blog også været temmelig forsømt, næsten hele oktober måned. De næste 2 ugers tid vil der heller ikke blive tid til meget blogging, da den står på flytning.
Take care,
Henriette
torsdag den 21. oktober 2010
Gang i bloggen igen...
Ja, så er vi jo hjemme igen, efter en skøn forlænget weekend i KBH. Vi havde også Sannes lillebror med, men han havde travlt med at besøge diverse venner i byen, så ham så vi ikke så meget til. Vi tog færgen over til Sjællands Odde, og sørme om vi ikke var så heldige at spotte en kendt: Kendis #1 Mads Vad (fra Vild med Dans)
Vi andre fik dog gået en masse ture, set en masse og spillet Besserwisser og andre sjove spil. Vi var også lidt kulturelle, men det kommer vi til senere.
Efter DR tog vi ind i byen og Anne Grethe og jeg ville en tur op i Rundetårn, og det gik egentlig fint med at komme op, men det aller sidste stykke op til udkigstårnet var proppet med mennesker, så vi gik ned igen. Efter vi havde slentret igennem byen ville vi ind og se folketinget, men der var en kø der strakte sig over gårdspladsen og den rykkede sig overhovedet ikke i de 10 min. vi stod kiggede. Vi tænkte at vi ville gå en tur på Rigsarkivet, men da vi kom ned til indgangen, havde de flyttet Rigsarkivet til nye lokaler længere væk. Derfor valgte vi at gå til Åbent hus hos Tempelridder Ordenen. Der var ikke så mange mennesker, så vi kunne komme ind og se underetagen og billederne og få et par foldere vi kunne læse om ordenen. De havde valgt at vise nogle ritualer som i alt tog 30min, men det synes vi ikke vi ville bruge der, så vi var egentlig klar til at gå, da der var nogen der sagde at man kunne komme op og se salen inden ritualerne gik igang, så vi stod som sild i en tønde og ventede omkring 15min på at komme derop. Og op kom vi, men alle satte sig til rette, så det var ikke til at gå omkring og se på rummet. Vi var nok klar over at man ikke kunne gå midt i "forestillingen" så vi smuttede ned igen, og da vi kom ud, strakte køen til at komme ind, sig over gårdspladsen og ud på gaden. Efter vi kom ud, fik vi lidt at spise igen og Sanne og jeg bestemte os til at tage hjem til Campingpladsen, for vi var trætte i benene.
.
Pyh, det blev vist lidt mere end jeg havde tænkt mig, men sådan går det jo ind i mellem. Jeg håber i har hængt på til enden, selvom der ikke er noget kreativt i denne omgang. Jeg håber på at friske billeder fra KBH i morgen kan give mig lyst til at komme igang igen. Jeg regner også med at tage på kommentar-rundfart i morgen, for det er vist længe siden jeg sidst har været forbi på din blog ;)
.
God snart-weekend
Knus
Henriette
torsdag den 14. oktober 2010
Igang igen... og weekend i København
Ja, så skal jeg da lige love for at jeg fik taget fat igen med scrap :) Men det er nu også nogle super udfordrende opgaver Heidi og Cecilie har fundet på, til Scrapfestival på Scrapsisters.
.
Layout der har været længe undervejs, eller baggrunden har i hvert fald været længe undervejs. Først har jeg klargjort bølgepappet, så jeg fik strukturen frem. Derefter malede jeg det med Gesso, da det havde tørret et par dage malede jeg det med Glimmer Glaze fra Tattered Angels i farven Orange Crush. Farven var dog ikke helt i øjet, så jeg mistede lige lidt med orange maya mist ovenpå, og så var jeg endelig tilfreds med den. Layoutet faldt ellers rimelig hurtigt på plads, da jeg først havde fundet mine billeder, sådan går det jo ind i mellem.
.
Hurtigt og enkelt layout igen fra vores USA tur i 2008 (mon jeg nogensinde bliver færdig??) Billederne er taget på vores hotel i Fresno, som vi troede var et rigtig klamt sted, da facaden lignede noget der var løgn. Men da vi kom indenfor var det nogle rigtig fine værelser og der var endda en pool.
.
Igen en udfordring til Festivallen. Jeg havde lyst til at prøve en ny splat-teknik (som jeg har set på Heidis blog) og så fik jeg de fineste lækreste splats. Så fik jeg endelig brugt lidt mere af den fine linje "Queen Bee" fra Pink paislee, men jeg synes lige det passede til mit lille eventyr.
.
(layout #89 i 2010)
Et layout om mine tanker om musik. Jeg brugte en skitse, som krævede 2 billeder, så fandt jeg et foto af vores Ipod, og tegnede selv "høretelefoner" på mit billede og førte ledningen over til den grønne Ipod.
.
(layout #88 i 2010)
Og sørme om ikke jeg har lavet et layout uden sværte... Det troede jeg ikke skulle komme over mig, da jeg ALTID sværter kanter, og får nærmest åndenød hvis jeg ikke må sværte. Men jeg udfordrede mig selv og tænkte at hvis jeg nu mattede alt på sort karton, så var det næsten som om kanterne var sværtede.
Et layout om mine tanker om musik. Jeg brugte en skitse, som krævede 2 billeder, så fandt jeg et foto af vores Ipod, og tegnede selv "høretelefoner" på mit billede og førte ledningen over til den grønne Ipod.
.
Og sørme om ikke jeg har lavet et layout uden sværte... Det troede jeg ikke skulle komme over mig, da jeg ALTID sværter kanter, og får nærmest åndenød hvis jeg ikke må sværte. Men jeg udfordrede mig selv og tænkte at hvis jeg nu mattede alt på sort karton, så var det næsten som om kanterne var sværtede.
.
Om en halv times tid bliver Sanne og jeg hentet og så går turen på en forlænget weekend i København. Det bliver super hyggeligt, og vores program er endnu ikke fastlagt, så det bliver fint at se hvad der er af aktiviteter i byen, og så vælge ud fra det.
.
I må have en aldeles skøn weekend,
Knus
Henriette
fredag den 8. oktober 2010
Scrap u-lyst...
Ja, det er sørme ikke meget jeg har fået scrappet siden convention. Jeg har fik i søndags lavet 1 layout til scrapfestivallen, og så gik jeg i stå. Jeg har overhovedet ikke haft lyst til scrap siden, og jeg har i stedet i denne uge prøvet at finde et nyt sted til os at bo. Lejligheder hænger desværre ikke på træerne herinde i Århus, så nu må vi se. Der er jo heldigvis 2 måneder til vi skal være ude af vores nuværende lejlighed, så jeg håber da vi finder noget andet, inden den tid.
.
Jeg faldt over dette på en anden blog, og tænkte at jeg ville dele med jer, da det er så sigende:
.
Life is an adventure ... Dare it
Life is a beauty ... Praise it
Life is a challenge ... Meet it
Life is a duty ... Perform it
Life is a love ... Enjoy it
Life is a tragedy ... Face it
Life is a Struggle ... Fight it
Life is a Promise ... Fulfill it
Life is a Game ... Play it
Life is a Gift ... Accept it
Life is a Journey ... Complete it
Life is a Mystery ... Unfold it
Life is a Goal ... Achieve it
Life is an Opportunity ... Take it
Life is Puzzle ... Solve it
Life is a Song ... Sing it
Life is a Sorrow ... Overcome it
Life is a Spirit ... Realize it
.
Anonymous
.
Jeg håber i får en god weekend,
Knus
Henriette
mandag den 4. oktober 2010
Dagens nyheder og Candy-vinder!
Ja, overskriften er måske lidt misvisende, da det egentlig er en weekend nyhed, men jeg har først set den idag. Harry Potters "mor" J. K. Rowling har været på Oprah's talkshow og så har hun udtalt at "hun ikke er færdig med Harry Potter" endnu. Hun kunne snildt skrive en 8'er, 9'er og 10'er, men at hun ikke troede hun ville, da serien føltes færdig. Hun vil ikke sige at hun IKKE skriver flere bøger, men man ved aldrig...
Det er da de bedste og værste nyheder på én gang! Det ville være fantastisk at få flere bøger om hele HP universet, men man skal ikke sige at man *måske* vil skrive flere. Der vil bare blive så mange skuffede mennesker, så vent med at sige det, indtil du har bestemt dig for at gøre det. Eller lad være med at sige noget overhovedet. Jeg har alle bøgerne på engelsk og lydbøgerne på engelsk, og jeg både læser og hører dem alle mindst én gang om året!
Nå, det var lige mandags rundforvirrede tanker om Harry Potter. Jeg har ikke lige noget at vise lige nu, så i må nøjes med et billede af mit navneskilt fra Convention i lørdags.
...
....
...
....
...
....
...
....
...
....
...
....
...
....
Raziel
Tillykke! Vil du sende mig en besked på Scrapsisters forum med din adresse, så jeg kan sende din gevinst afsted?
Og har i set at Scrap-festival er startet på Scrapsisters forum? Jeg skal helt sikkert være med, og jeg er gået igang med at planlægge noget af det jeg skal lave :)
God mandag,
Knus
Henriette
søndag den 3. oktober 2010
Dejlig Convention!
Sikke en skøn Convention. Jeg kan godt mærke at jeg er træt og brugt idag, så jeg tror dagen kommer til at foregå i søndags-tøjet. Jeg skal i hvert fald også lege med mine nye ting, som jeg købte igår til Convention!
Det var alt for denne Convention, og hold da op dagen gik hurtigt. Jeg har slet ikke nået at fortælle om mit fantastiske kursus med Celiné, men det må blive i næste uge. Så kan det også være jeg har fået lavet mini-albummet færdigt!
Husk nu at skrive en kommentar til indlægget herunder, inden midnat, så trækker jeg en vinder i morgen tidlig.
Knus og rigtig god søndag,
Henriette
fredag den 1. oktober 2010
Candy-candy-candy!
Sidste spørgsmål til mit scrap-i-læum kommer desværre lidt sent idag, men jeg har hovedet fuldt af Convention, så jeg håber i kan bære over med mig.
Har du et favorit-mærke indenfor Scrapbooking?
(Jeg kan godt afsløre at mit ubetingede favorit-mærke er October Afternoon)
Og husk nu at i kun er med i trækningen hvis i skriver en kommentar til alle 4 indlæg, så tjek lige om du har kommenteret på det hele:
1. Candy indlæg (pt 33 kommentarer)
2.Candy indlæg (pt 18 kommentarer)
3. Candy indlæg (pt 18 kommentarer)
og så selvfølgelig det her indlæg!
Nu vil jeg pakke det sidste til Convention i morgen, så vi ses måske?
Nu vil jeg pakke det sidste til Convention i morgen, så vi ses måske?
Knus
Henriette
onsdag den 29. september 2010
Countdown...
Så er der kun 3 dage til Convention! Det bliver en super dag, fyldt med mange glade mennesker og fantastisk inspiration. Jeg glæder mig til at få set de piger man ikke ser så tit, og til at møde nye mennesker. Hele dagen går som et lyn, og man sidder som regel når klokken bliver 19 og tænker - hvor blev dagen af?
Men på trods af at tiden løber stærkt, er det altid en hyggelig oplevelse at være til Convention. Jeg plejer ellers ikke at være på kurser til Convention, netop fordi der ikke er nok tid, men denne gang kommer Celine! Så derfor måtte jeg jo tage et kursus, for hun er så talentfuld og inspirerende at jeg er sikker på at lære en hel masse.
Jeg vil også lige dele et par layouts med jer, det første er fra Scrapsisters scrapklub sidste torsdag hvor Sarah kom med en opfordring til at bruge die-cut ark.
Jeg er ikke blevet helt tilfreds med det, men nu bliver det i hvert fald ikke anderledes.
I lørdags havde jeg lyst til at scrappe og lavede derfor et indlæg i scrapklubben, om der var nogen der ville være med. Det var der, og Netti/Anette bad om at få en "opgave", en skitse eller et layout at lifte, og det fik hun ;-) (selvom hun måske fortrød lidt bagefter) Der var både white space og splats, noget af en udfordring for et par stykker :) Det var i hvert fald sjovt at scrappe sammen før Convention, for jeg ved jo af erfaring at jeg ikke får scrappet ret meget på lørdag.
Jeg skriver det sidste candy-indlæg på fredag, og husk at du har til søndag til at tjekke at du har svaret på alle 4 indlæg. Det er kun dem der har svaret på alle indlæggene, der kommer med i lodtrækningen om min candy.
Knus
Henriette
fredag den 24. september 2010
3. fredags spørgsmål
Så nåede vi til det 3. fredagsspørgsmål i mit scrap-i-læum, men først vil jeg gerne vise dette layout frem. Jeg har lavet det til min fars kæreste, og billedet forestiller hendes 3 børnebørn.
Mit 3. Candy-spørgsmål er:
-Hvor tit udfordrer du dig selv kreativt og laver noget du ikke plejer?
Jeg håber i må få en god weekend, her står den på oprydning, udsmidning, rengøring og om-organisering.... og så måske lidt scrap, når jeg ikke orker mere.
Knus
Henriette
tirsdag den 21. september 2010
Snart convention-tid
Så er det snart convention-tid igen. Har i fået skrevet lister over hvad i skal købe med hjem, eller lader i jer bare friste når i kommer rundt i butikkerne? Jeg har et par ting skrevet bag øret, men nu må vi se hvad jeg ender med at få med hjem.
Dette layout er jeg blevet super glad for! Det hele passede bare sammen og faldt på plads næsten med det samme. Jeg har brugt American Crafts næsten over det hele. Der er et par småting der er fra andre firmaer, men stort set er det American Crafts "City park" linje. Det passede lige til de billeder og den stemning jeg ville have frem i mit layout.
Husk nu at svare på mit 2. candyspørgsmål. Det ligger lige under dette indlæg...
Pas på jer selv derude.
Mange hilsner
Henriette
Supplies: American Crafts "City Park" line: Remarks stickers "Gazeebo", Details "Kite", papers "Waterfront Park, High Line Park, Skyline Park, Woodland Park, Fairmont Gardens" Thickers "Niki Riki - aqua"
fredag den 17. september 2010
2. fredags spørgsmål.
Kære blog-læsere.
1000 tak for alle jeres søde kommentarer! De varmer bare så meget!
Heidi udfordrede mig sidst vi var i Lind og scrappe, til at følge en skitse fra det nyeste nr af Scrapbooking MM, det var en noget alternativ skitse, men jeg synes det gik ok alligevel.
Det er bestemt et white-space layout, men piftet af glimmermist og min journaling gør at det hele "hænger sammen".
Mit 2. Candy spørgsmål:
Hvilken årstid scrapper du mest i?
Jeg synes faktisk at jeg scrapper mest når vejret er dårligt, men i og med at jeg nu har scrappet 74 layouts til dato i år, må jeg sige at det vist ikke gør ret meget forskel for mig, hvilken årstid vi har ;)
Kan i have en rigtig god weekend, og pas på hinanden derude.
Knus
Henriette
P.S. Husk nu, at du stadig kan være med i min candy, bare du husker at svare på alle 4 fredags-indlæg inden søndag d. 3/10 kl 18.59 så vil jeg trække en vinder derefter!
onsdag den 15. september 2010
Regnvejrs-onsdag
Kære bloglæsere.
1000 tak for alle de mange kommentarer til mit scrap-jubilæum! Det er nu meget sjovt at se at der er så mange der har været igang lige så længe som jeg, og en god flok der har været igang i nogle år efterhånden. Jeg glæder mig allerede til på fredag hvor jeg igen vil stille et spørgsmål til jer læsere.
Jeg har i løbet af weekenden fået lavet et par layouts, og jeg vil dele 2 med jer idag. Det første, har jeg næsten haft planlagt i hovedet i en måneds tid, men jeg fik ikke sat mig ned og gjort det færdigt før i weekenden. Det er temmelig sikkert det layout jeg har skrevet mest journaling på, og derfor er det også blevet ret bart. Jeg synes bare ikke jeg kunne presse noget pynt på, uden at det ville overvælde siden. Det var vigtigt for mig at få skrevet historien ned, da det var et af de pinligste øjeblikke på vores USA tur i 2008.
Sneaks af det næste layout lavet af næsten 100% Sassafras "mix & mend" serien.


Dette layout er jeg blevet rigtig glad for. Det skønne billede er af min farmor, og er en kopi af et billede hun fik taget i 1950, året før hun blev gift, som en af de sidste ved hjælp af Kongebrev, da hun kun var 17år. Jeg er bare så vild med den her serie fra Sassafras (som jeg har købt i udlandet!) for bare papiret i sig selv, er næsten nok til at lave et layout. Det er bare så lækkert at kigge på og jeg glæder mig til at lave mere med denne serie. Hvis du er interesseret er der HER et interview med Michelle Clement der har designet denne serie.
Jeg håber i har en dejlig onsdag aften, vi ses igen på fredag!
Knus
Henriette
Edit: På det første layout er enden på historien at vi havde puttet et stykke frugt i vores taske, og det måtte man ikke, så der kom en tjener og bad om at få det tilbage. Det var SÅ pinligt!
Abonner på:
Opslag (Atom)
