Opdatering, svigerfar er i bedring!

Så er det vist på tide at få opdateret lidt.
Svigerfar blev opereret igår, og det var gået fint. Den ankel der blev mindst skadet er lagt i gips, og der er allerede lagt en bøjet plade under foden, så vi gætter på at det betyder at han ret hurtigt skal støtte på den. Den anden havde igår ikke fået det metal-stativ på, som der skal på. Han er selvfølgelig meget dopet, men har også meget ondt.
Han havde besøg af politiet igår da de jo skulle afhøre ham, men han kan ikke huske hvad der skete. Det første de havde sagt til ham, var at han måtte være verdens heldigste mand, da man normalt kan overleve en frontal påkørsel med 40km i timen. Han var blevet ramt med 80km i timen, så de forstod slet ikke at han havde fået relativt mindre skader. Han må virkelig have en skytsengel der har holdt hånden over ham. Det er så ufatteligt at det er sket. Jeg forstår det stadig ikke helt, men jeg tror det rammer i eftermiddag når vi skal op og se til ham.
Han blev i aftes koblet fra hjerte/puls/blodtryksmåleren, og er er nu kun på ilt og drop. Han blev også kørt ned til en 3-mands stue, så det er alle tegn på at det går fremad. Det er jo dejligt at vide.

Jeg har også valgt at tage på arbejde i morgen, det er jo heldigvis en kort vagt, og livet går jo videre. Vi skal alle igang med dagligdagen igen, så selvom det er med lidt blandede følelser, tager jeg afsted. Mine lægge og knæ har det ikke for godt, men det går jo nok. Jeg mærkede overhovedet ikke min krop i onsdags, og det betaler jeg for nu. Det er værst når jeg skal op og stå efter at have siddet i et stykke tid, eller hvis jeg skal gå på trapper, men jeg skal jo bare lige have trænet benene stille op igen. Det er jo så ubetydeligt i forhold til.

Knus
Henriette