lørdag den 13. oktober 2007

Tiden flyver...

Det er da for vildt hvordan tiden flyver. Synes lige at vi er flyttet ind, men vi har faktisk boet her i 2 uger allerede! Det er bare så dejligt, det betyder virkelig noget at man ikke skal bruge så lang tid på transport fra og til arbejde.
Nå, men jeg lovede jo lidt billeder når vi var kommet helt på plads, og det må man sige at vi er! I torsdags tog Sanne og jeg i IKEA for vi manglede nogle ting. Blandt andet et rullegardin til soveværelset og et kontorstols-underlag. (Ved ikke lige hvad det hedder, men jeg håber i kan gætte jer til hvad det er jeg mener.) Vi faldt over lidt andre småting også, og smarte som vi var, købte vi en stor IKEA taske/pose til at bære vores indkøb i. Så skulle vi lige et smut i Silvan også, da jeg mente at vi manglede en lille rumdeler med 2x2 rum. Er i klar ovre hvor besværligt det er at gå fra Silvan med et stort plastic-underlag, et rullegardin på 160 cm, en IKEA taske og en meget tung papkasse med en rumdeler i, i stiv kuling op ad bakke til et busstoppested? Det er meget besværligt skulle jeg hilse og sige! Underlaget virkede som et vind-skjold og gav rimelig meget modstand, og et langt rullegardin er ikke sådan lige til at have under armen når det blæser en halv pelikan! Folk der har set os, har nok fået et billigt grin, men sådan er det jo når man ikke har en bil! Pyt skidt med det, vi kom da hjem til sidst med alle vores indkøb.

Nu til en rigtig dejlig nyhed! Vi har fået solgt vores lejlighed i Odder, endelig. Vi måtte gå lidt længere ned i pris end vi havde håbet, men det går alligevel. Vi underskrev papirerne tirsdag og fredag overdragede vi nøglerne, for der var pengene gået ind, hos vores boligadministration. Så nu er vi fri for at bekymre os om det mere.
Det går også fint på arbejdet, vi fik i onsdags af vide at julefrokosten kommer til at foregå i København d. 7 december. Vi skal til noget der hedder Bella Notte Julegalla i Bellacenteret i Kbh. Det bliver for vildt, vi skal endda overnatte derovre på hotel. Tror det bliver vildt fedt, hvis der er nogen der har lyst til at blive lidt misundelige kan i klikke på http://www.julgalan.se/dk/kph/index.html og se programmet. Det eneste lille minus der er (og det er meget lille!) er at Jesper (den anden elev) og jeg skal på skole i den uge, så vi går nok glip af det meste undervisning om fredagen, men det går jo nok!


Jeg lovede også billeder af de 2 LO's jeg lavede sidste gang vi havde søndagsscrap på biblioteket i Odder. Her kommer det første. Det er af Sanne da hun var lille. Meget enkelt, uden alt for meget pynt.













Det andet LO jeg fik lavet, var af Mette, som vi jo var til bryllup ved d.4 august. Hun var bare så smuk i sin brudekjole, at jeg var nødt til at scrappe det, til mit eget album. Som nogle af jer ved, var vores bryllupsgave til dem, et scrappet bryllupsalbum. (Det var det eneste de ønskede sig fra os, så Sanne var ikke sen til at sige ok. Det er jo selvfølgelig heller ikke hende der skal lave det, så den er jo godt regnet ud fra hendes side.)
Her kom min indre "pynte-else" frem. Odder-klanen ved godt hvad det betyder ;o) Else Slipsager plejer at fylde hver en bar plet ud med pynt, så jeg fulgte i hendes fodspor og pyntede til den store guldmedalje. Det passer nu engang så godt med bling-bling til et bryllup, så den fik ikke for lidt. Er nu ganske glad for resultatet, selvom jeg nu plejer at være til det mere enkle look. Det er jo også oppe i tiden at man skal udfordre sig selv, og det må man sige at jeg fik gjort her.

Vi var jo også til Convention i Ryslinge i lørdags. En skøn dag, ganske som det plejer. Heidi var tidligt på den, og vi sad og snakkede, mens jeg lige spiste noget morgenmad, så gik turen incl. Sanne til Odder, hvor Sanne skulle sættes af, så hun kunne få rengjort lejligheden, inden den skulle fremvises søndag. Jeg tror bestemt ikke at der var stille i bilen på noget tidspunkt, vi fik snakket hele vejen til fyn. Vi skiftede plads, ved middelfart, så Heidi også kunne få hvilt fødderne inden vi ankom til Ryslinge. Desværre var min udprintede ruteplan ikke helt detaljeret nok til os, og Heidis navigationsudstyr havde strejket hele morgenen, så da vi virkelig havde brug for den, virkede den selvfølgelig ikke. Det resulterede i at vi kom ca 20 min for sent. Vi kom dog ind, fik os meldt til, og så stod den på et halvt rundstykke, inden vi skulle på dagens første kursus kl 11. Efter vores kursus stod den på frokost, da min mave havde knurret hele vejen igennem kursuset. Så gik vi hallen rundt et par gange, og fik handlet lidt (meget...) faktisk kunne jeg på et tidspunkt ikke finde mig selv for alle de ting der stod på min plads. Men efter lidt omrokering og god brug af gulvet, fik jeg sat mig, og startede på en skitse til konkurrencen. Desværre passede de papirer jeg havde valgt, slet ikke. Så jeg sad og summede lidt over det, indtil det slog mig at jeg jo kunne bruge 2 stk karton i stedet for mere mønsterpapir, så jeg susede over til scrapshop og nappede bazzill bling i mørk grå og sort. Så hang det pludselig bedre sammen og da jeg var færdig med at sætte bogstaver på, var klokken 15.50. Så Heidi og jeg nåede lige at hænge vores LO op og samle vores ting, så vi kunne nå ind til vores andet kursus. Det var ikke lige mig, men jeg fik da nogle ideer, som jeg kan bruge. Da vi kommer ind igen, falder mit øje på den halvvæg hvor vi hængte vores LO på da vi gik til kursus, og mit var der ikke. Hmm, det var mærkeligt, når jeg at tænke, før Else Slipsager siger til mig at jeg sørme har vundet skitsekonkurrencen. Tror nok lige der gik et sekund før jeg fattede det. Synes jo slet ikke at jeg nåede at pusle om LOet som jeg ellers plejer. Nå, men mig over til Heidi Jensen og hente min præmie. Det var et embellishment sæt fra Chatterbox. Det var meget lyserødt, men hvis man bryder det lidt, og ikke putter det hele på 1 LO, så skal jeg nok få det brugt. Vi spiste aftensmad og satte os spændt for at se om vi skulle vinde noget i den sidste timetrækning, men desværre nej. Heidi og jeg tog den sidste runde igennem hallen, for at se om vi skulle have købt noget mere, nu vi var det. Mens vi ryddede op på vores pladser trak butikkerne deres præmier, og vi vandt igen ikke noget. Vi fik med hjælp fra Linda Ballegaard (tak for hjælpen Linda) slæbt alle vores ting ud i bilen og satte næsen mod fastlandet. Vi havde et enkelt pitstop, hvor vi fik lidt at spise og fik tanket bilen op, inden vi landede i Århus. Er faktisk ikke klar over hvornår jeg var hjemme, men gik næsten på hovedet i seng, da det var en rigtig lang og dejlig dag. Heidi og jeg har allerede snakket om at vi vist snart skal have os meldt til til næste år!

Jeg vandt jo MH72's RAK, så nu vil jeg sende den videre. Jeg laver en lille godtepose og får Sanne til at trække lod om den, mellem alle der lægger en kommentar på dette indlæg, så held og lykke.

Jeg er blevet tagged af Christina http://christinasscrap.blogspot.com/
Reglerne er som følger:Link til den, som har tagget dig. Fortæl 7 sandheder om dig, lidt forskelligt og lidt rart! Tag 7 personer i slutningen af blogindlægget og læg en kommentar i deres blog, for at sige, at de er blevet udfordret

1. Jeg er meget kræsen.

2. Jeg glæder mig til jul (nu er der kun 2½ måned, eller 71 dage til)

3. Selvom vi ikke er biologisk beslægtede på nogen måde, vil Heidi altid være min søster. Vi er begge enebørn og vores forældre var bedste venner, så vi er opvokset sammen.

4. Jeg ønsker mig 2 børn engang ude i fremtiden.

5. Jeg glæder mig så meget til at blive gift med min bedste ven! Selvom der ikke er ret mange ting på plads til vores bryllup endnu, ville jeg ønske at det var tættere på. (bare vent til efter nytår, så vil jeg nok gerne have mere tid til at planlægge i...)

6. Jeg savner vores opvaskemaskine. Hader, hader, hader at vaske op. Især fordi der er ikke er nogen køkkenborde der passer til mig, så efter at have brugt 45 min på opvasken, har jeg ondt midt på ryggen.

7. Jeg er en shop-a-holic! Men jeg prøver at holde det lidt i ave, især nu, hvor vi ikke er sikre på vores nye udgifter, det skal man lige vænne sig til!

Jeg tagger...
Heidi http://she-company.blogspot.com/
Majer http://majersscrapbooking.blogspot.com/
Anne (svendborgvej) http://www.svendborgvej.blogspot.com/
Annette http://madsen-larsen.blogspot.com/
MH72 http://ordetpaabordet.blogspot.com/
Lachris http://scrappelachris.blogspot.com/
Haveje http://haveje.blogspot.com/

Til aller aller sidst, her kl. 00.14 vil jeg slutte med at sige at der er cybercrop på http://www.scrapshop.dk/ i morgen søndag (eller, det er vist senere idag) fra 10-16. Kom og vær med, det er super sjovt.

Knus
Henriette

9 kommentarer:

  1. Tak fordi du tog udfordringen op..
    Og hold da lige op nogen flotte LO's du har lavet..
    Og tillykke med salget af lejligheden..

    SvarSlet
  2. hi hi - sikke en sjov leg - vil straks tage den op når cybercrop er overstået i dag. Ihhh hvor bliver det sjovt, har bare stadig en smule blufærdighed omkring mine LOs, men hva'før eller siden må jeg jo udlevere mig selv ;)
    Snakkes lige om lidt.
    Kram fra mig

    SvarSlet
  3. Hold da op for en flot opdatering fra convention, lige som jeg husker det (forvirrende og hyggeligt).
    Tillykke med salget, så er de sidste bekymringer forhåbentlig væk. Det gik jo stærkt.
    Dejlige LO du har lavet, selv om jeg jo har set dem alle 3 IRL - "pynte-Henriette" LOL.
    Vi ses i Odder!

    SvarSlet
  4. Tillykke med salget. Det er nogle skønne LO's du har fået lavet. Tror jeg lifter opsætningen fra det første en af dagene :-)Mon vi også får et billede af nogle at dine indkøb? Elsker at se, hvad andre bruger penge på

    SvarSlet
  5. hmmm, indkøb siger du. Så skal jeg jo til at finde det hele frem... Nå, det roder jo i forvejen efter en skøn cyber-crop på scrapshop.dk

    Jeg prøver lige at se på det!

    SvarSlet
  6. Hej Henriette,

    Tillykke med salget af lejligheden. Flotte Lo's du har lavet, og selvfølgelig vil jeg "lege" med :-)

    SvarSlet
  7. Så for den da, så må jeg gå i tænkeboks, så jeg kan fnde på noget, som du ikke ved om mig:-)

    SvarSlet
  8. Tillykke med salget af lejligheden. Nu kan i komme videre for alvor ;-) Og sikke en masse dejlig læsning på din blog, og nogle rigtig dejlige LO´s du har lavet. Vil give dig helt ret i, at dagen til convention var super dejlig - men man er brugt når man kommer hjem ;-)

    SvarSlet
  9. Hold da op mand hvor får du skrevet meget!! Super flotte LO´s du har lavet!

    SvarSlet