lørdag den 27. marts 2010

Layouts siden sidst

Jeg får scrappet lidt for tiden, men synes ofte timerne smutter væk mellem fingrene på mig. Men jeg kan da vise lidt forskelligt.
(Layout #12 i 2010)
Dette layout startede jeg på til førscrap, til convention, men havde ikke tid til at få det gjort færdigt. Jeg manglede dog ikke så meget, så det tog ikke andet end 10 minutter at få gjort færdigt herhjemme.
(layout #15 i 2010)
Heidi og jeg havde begge fået købt disse meget orange-røde bogstaver (som ikke så nær så krasse ud i farven, over nettet), og bruges skulle de jo... Det kom der dette layout ud af. Er ikke blevet helt tilfreds med det, men det blev som det blev.

(layout #14 i 2010)
Sarah havde fundet nogle skønne udfordringer til os alle på Scrapsisters.dk i sidste weekend. Jeg blev med det samme fanget af det første layout, der skulle liftes, og mit resultat blev det ovenstående. Jeg er super tilfreds med dette, farverne og stemningen i det, er bare så meget mig. Da jeg ikke har en symaskine til rådighed, og jeg gerne ville have looket af de syede kanter, måtte jeg have gang i en pen og min paper-piercer, så jeg kunne lave falske syninger. Det tog en del tid, og kostede mig ømme fingre, men det gav lige det sidste løft, synes jeg.

(layout #16 i 2010)
Den næste udfordring var et lift med en sort baggrund, og meget pink/lyserøde farver. Det blev der dette dejlige tøsede layout ud af. Igen har jeg dækket lillepigens ansigt, men jeg kan forsikre om at hun er en skøn lille darling. Jeg har brugt mange blomster, da jeg synes de passede godt til den romantiske shabby-chic stil.

Ellers er jeg igang med et dåbs-album i 12x12 til ovennævnte prinsesse, så min layout tælling kommer ikke til at passe helt med hvad jeg ligger på bloggen, da jeg ikke vil ligge albummet på nettet.

Der var nogle af jer der spurgte til hvordan det går med latinen. Det er hammer-svært og et meget intenst forløb, så jeg har svært ved at vurdere mig selv. Men når jeg om 2 uger har haft midtvejs-test, skal jeg nok fortælle hvordan det går...

Rigtig god weekend, og husk at stille urene frem i nat.
Knus
Henriette

lørdag den 20. marts 2010

Layout-lift

Så kan i få det layout at se, som jeg lavede sneaks på tidligere. Hvis i vil se de andres bidrag kan i kigge her
(layout #9 i 2010)
Jeg er blevet super glad for dette layout, på trods af at jeg ikke kunne få det hele til at hænge sammen fra starten, og ikke synes jeg havde noget papir der passede til billederne.
Tak for jeres søde kommentarer, det varmer!
Hav en skøn weekend.
Knus
Henriette

søndag den 14. marts 2010

Skøn skøn convention

Så er jeg vågnet igen efter endnu en dejlig convention. Der blev grinet (meget), snakket (meget), hygget (meget) og shoppet (rigtig meget) :o)

2xHeidi og jeg boede på B&B med Sarah og hendes søster Maria, det var fantastisk hyggeligt. Tak til jer! Asti-festen var ikke blevet det samme uden jer ;o)

Nå, men jeg fik jo også shoppet lidt. Det blev til en hel del fra Kreative fornemmelser Gurli fra Orion Design havde også hendes skønne stempler med, og nogle med ny tekst, så dem måtte jeg også have med hjem. De søde cupcake stempler tiggede om at komme med hjem, så det kom de!

Silhouette Grass træstemplet har jeg kigget på længe og det samme med Antique Engravings, så de kom også med hjem.

6 af de nye farver Distress ink var et must-have, så må de sidste 6 komme hen ad vejen, så samlingen kan blive komplet.

Jeg trængte også til nogle nye skum-puder til mit blending tool, et tray til at samle bl.a. embossingpulver op med, en crop-a-dile corner chomper og 3 ark af det nye superlækre papir fra Riddersholm Design Tillykke Connie med de dejlige papirer og det flotte salg!

Søde fantastiske Netti/Anette havde fået lavet denne skønne grønne dukke bamse til mig. Tusind tusind tak søde Anette. Jeg er allerede vild med min krammebamse og den passer perfekt til vores lime-grønne bamse-monster. Du er så betænksom og det varmer bare så meget. Tak og kram!
Jeg fik jo også lavet nogle bidrag til skitsekonkurrencerne.
Det ovenstående kort er lavet med en af de nye Distress farver, et par Hero Arts stempler, lidt blonde og en masse fine grønne halvperler.
Kortet ovenfor er lavet af American Crafts "dear Lizzy" papir og pynt.
(Layout #13 i 2010)
Ved vores bord lavede vi en udfordring hvor vi trak lod om hinandens navne, så skulle man shoppe for 50kr materialer til den man havde trukket ud. Derefter fik vi tid til at lave et layout (eller kort, som Maria) hvor vi skulle bruge alle materialerne. Man måtte dog springe 1 ting over hvis det ikke kunne lade sig gøre. Heidi/Angely/Søs shoppede til mig, og det kom der ovenstående layout ud af. Det er blevet ændret lidt i det siden jeg kom hjem i aftes, for der var noget der ikke passede som det skulle. Måske der stadig mangler noget?
(Layout #7 i 2010)
Tilbage til skitsekonkurrencen, der var jo også 2 layoutskitser, og jeg havde jo selvfølgelig lavet 2 layouts til. Det ovenstående layout er af Sanne og hendes mor, jeg har næsten brugt en hel tube aqua stickles, men dejligt er det blevet.
(Layout #11 i 2010)
Dette er det andet layout jeg deltog med, og sørme om det ikke fik en 2. plads. Jeg er stolt, for der var virkelig mange gode og flotte layouts. Jeg var så heldig at vinde en opbevaringsmappe til papir og 2 taperunnere, skønt. Jeg var også heldig at vinde Henzo Fotolim i Amerikansk lotteri, og jeg vandt en trækning hos Kreative fornemmelser (tak til Sanne :o) ) så jeg føler mig ganske heldig. Heidi C vandt på indgangsbilletten og i Amerikansk lotteri, Sarah fik en 2. plads med hendes ene kort og Sarah og/eller Maria vandt også i Amerikansk lotteri. Den opmærksomme læser vil nu spørge til Heidi/Angely/Søs om hun ikke vandt noget. Nej desværre, Heidi vandt ingenting udover tømmermænd efter en skøn fredags-asti-fest!
Pas på jer selv derude,
Knus
Henriette

fredag den 12. marts 2010

Convention-tid igen!

Så blev det endelig convention tid igen! Jeg er helt klar og færdig pakket, sidder og venter på 2xHeidi så vi kan komme afsted!

Jeg er ikke i tvivl om at det bliver super hyggeligt, som det plejer, og at tiden vil flyve afsted.

Rigtig god weekend til jer derude, og hvis i også kommer til Convention, så husk at hilse på :o)

fredag den 5. marts 2010

Til Scrap-fødselsdag

I lørdags var vi en flok piger der var inviteret til scrap-fødselsdag hos Anne/FruN. Det var super hyggeligt, maden var lækker og selskabet kunne ikke have været bedre. Jeg fik lavet to layouts, men i må nøjes med at se det ene lige nu, da det andet er en del af "Fødselsdags-udfordringen", som kommer op på Scrapsisters-bloggen senere idag, regner jeg med.
(layout #8 i 2010)
Heidi og jeg blev enige om at lave en udfordring fra Elizabeth Kartchners bog, sådan til at starte på, så vi endte med en udfordring, hvor ens layout skulle være på skrå. Jeg har brugt både G45 houndstooth papir (Tak Jane!), noget gammelt Scenic Route (tror jeg) og October Afternoon, derudover lidt blandet pynt og en perleblomst fra Prima.
Jeg er i øjeblikket temmelig vild med Houndstooth mønster, så da jeg så at Hero Arts havde et stempel med denne baggrund, måtte jeg eje det. Jeg har lavet en serie af små kort, som skal i kortkassen på et tidspunkt.

Lidt sneaks til det andet layout jeg lavede til fødselsdag. Bogstaverne har fået Rock Candy - klar cracklepaint og bagefter en gang med Rock Candy stickles. Jeg elsker effekten af de 2 produkter sammen, det giver et lækkert look synes jeg.


Vi skal afsted til familiefødselsdag i morgen, hvor vi skal bowle først og så bagefter spise. Jeg havde glædet mig meget til at bowle, da det er lang tid siden jeg sidst har gjort det. Måske det var til vores polterabend? Det er så også snart to år siden, uha hvor tiden flyver. Nå, men jeg kommer ikke til at bowle, da jeg har fået vredet i mit (i forvejen ikke for gode) knæ og har temmelig ondt. Jeg gruer ærlig talt for at skulle ned af trapperne når vi skal afsted, men mon ikke det går?
(Layout #10 i 2010)
Sanne fandt så på i onsdags at de skulle have et layout i gave, så det måtte jeg jo så se på. Det blev et layout på lærred i 20x20cm. Jeg har prøvet på at undgå at det bliver for tøset at se på, men mon ikke det går, selvom der måske kom lidt meget bling på??
Kan i have en super duper weekend?
Og ganske som vi plejer: Pas på jer selv derude, der varsles jo snevejr igen igen igen...
Knus
Henriette

torsdag den 4. marts 2010

Prima's BIG secret

That's Right! Prima is giving away two more AMAZING prize packages in conjunktion with our BIG SECRET.
We want EVERYONE to have a chance to win, so we are changing the rules a bit.

* Please copy this write-up and link us to your blog, Facebook or any other site you frequent (please follow their TOU)
* Then post here with a link to your blog, Facebook or site post for your chance to win BIG with Prima!
* One US and one International winner will be chosen on Thursday, March 4th, 2010.