torsdag den 3. december 2009

3. December

Ja så fik jeg ikke blogget igår, men der er en rigtig god grund til det. Heidi og jeg tog nemlig en tur til Sjælland for at mødes med nogle af vores skønne folk bag Scrapsisters. Vi kørte fra Århus kl 7, og jeg var først hjemme kl. 1.15 i nat, så jeg er temmelig træt og mat idag. Jeg fik vist også lidt rigeligt kulde, for jeg har ikke været på toppen idag.

Majer> Jeg følger med på Tim Holtz's blog og laver "12 tags of christmas", altså 12 tags for de første 12 dage i december. Hvis man kommenterer på hans indlæg deltager man i lodtrækningen om skønne gaver, og hvis man inden d. 20/12 sender et billede til Tim af alle de tags man har lavet, så deltager man også i lodtrækning af mange super gaver. Så hvis man har lyst kan man lege med.

God 3. december til jer derude.

Knus
Henriette

tirsdag den 1. december 2009

Scrappe-tørke...

... har jeg ikke haft, men lysten til at blogge og energien har ikke været der. Desværre har min arbejdsplads været plaget af sygdom, overarbejde og så fik jeg jo en fyre-seddel, så jeg har været væk fra blogland i et stykke tid. Men der har heldigvis været tid til at komme på besøg hos forskellige scrap-klubber, så det har været rigtig hyggeligt i den begrænsede fritid.
Efterårets tourne startede jo til Convention i Middelfart. Det var som altid super duper hyggeligt og Heidi og jeg aftalte at vi over weekenden skulle scrappe mindst 3 layouts. Jeg fik lavet ovenstående layout fredag aften, meget enkelt og hyggeligt at lave.
Dette layout fik jeg lavet lørdag. Dog gik tiden med at kigge og shoppe og snakke og spise og shoppe og snakke og og og. Jeg blev dog færdig med det, og er blevet super glad for det.
Som altid er der jo skitsekonkurrencer til Convention, og jeg lavede det ovenstående og det nedenstående layout. Jeg vandt ingenting, men det gør ikke noget, for der var virkelig hård konkurrence.
Little canyon var det sidste layout jeg fik lavet på Convention, eller det vil sige næsten lavede. Jeg kastede mig ud i en ambitiøs syning, lige inden vi skulle pakke sammen, så jeg blev ikke helt færdig. Min "slavepisker" :o) Lisette (aka. LAM) godkendte det trods alt, og hun sendte mig en super sød gave, bestående af grønne papirark fra MM og skønne knapper og dewdrops. TAK søde Lisette, jeg glæder mig til næste gang, hvor du kan komme forbi vores bord og svinge pisken ;o)
Jeg fik et gæste-pas til besøg hos scrappers-by-choice i Lind, så jeg tog FruN aka Anne med derop. Vi var så heldige at der var besøg fra det Nordjyske, så der var en smule trængsel, men hyggeligt var det. Jeg fik lavet dette layout og et mere, men det mangler lige ét eller andet, så det er kommet i skammekrogen.
Heidi, FruN aka Anne og jeg havde også fået tiltusket os en invitation til scrap i Lunderskov, så der var vi nede sidste søndag. Det var smadderhyggeligt, og igen fik jeg hilst på en masse søde piger. Jeg fik lavet ét eneste layout den søndag, men jeg er godt tilfreds da Heidi kun fik lavet et kort ;-)
Herhjemme har jeg udfordret mig selv i 8.5"x11" (også kaldet a4 formatet, men det er jo ikke det rigtige mål for a4.) og det var sjovt og anderledes. Jeg har flittigt brugt glimmermist, distress inks, revet billeder i stykker og lavet et ansigts-puzzle for at bryde ud af boksen. Jeg prøver forskellige ting i øjeblikket, og har det rigtig sjovt med det.
Det sidste layout jeg vil vise denne gang, er et jeg er blevet rigtig glad for. Det var som om alt bare lykkedes her og fandt sammen i en højere enhed. Fik brugt en gammel titel og nogle gamle blomster. Jeg elsker når jeg får brugt nogle gamle ting, det giver som regel et andet udtryk end man ellers ville få.
Jeg deltager i Tim Holtz "12 tags of Christmas" på hans blog, jeg tror det bliver super inspirerende. Måske får jeg også leget med på "christmas countdown" som en del bloggere har som fast tradition nu, men jeg vil ikke love noget.
Pas på jer selv derude.
Knus
Henriette