torsdag den 3. december 2009

3. December

Ja så fik jeg ikke blogget igår, men der er en rigtig god grund til det. Heidi og jeg tog nemlig en tur til Sjælland for at mødes med nogle af vores skønne folk bag Scrapsisters. Vi kørte fra Århus kl 7, og jeg var først hjemme kl. 1.15 i nat, så jeg er temmelig træt og mat idag. Jeg fik vist også lidt rigeligt kulde, for jeg har ikke været på toppen idag.

Majer> Jeg følger med på Tim Holtz's blog og laver "12 tags of christmas", altså 12 tags for de første 12 dage i december. Hvis man kommenterer på hans indlæg deltager man i lodtrækningen om skønne gaver, og hvis man inden d. 20/12 sender et billede til Tim af alle de tags man har lavet, så deltager man også i lodtrækning af mange super gaver. Så hvis man har lyst kan man lege med.

God 3. december til jer derude.

Knus
Henriette

tirsdag den 1. december 2009

Scrappe-tørke...

... har jeg ikke haft, men lysten til at blogge og energien har ikke været der. Desværre har min arbejdsplads været plaget af sygdom, overarbejde og så fik jeg jo en fyre-seddel, så jeg har været væk fra blogland i et stykke tid. Men der har heldigvis været tid til at komme på besøg hos forskellige scrap-klubber, så det har været rigtig hyggeligt i den begrænsede fritid.
Efterårets tourne startede jo til Convention i Middelfart. Det var som altid super duper hyggeligt og Heidi og jeg aftalte at vi over weekenden skulle scrappe mindst 3 layouts. Jeg fik lavet ovenstående layout fredag aften, meget enkelt og hyggeligt at lave.
Dette layout fik jeg lavet lørdag. Dog gik tiden med at kigge og shoppe og snakke og spise og shoppe og snakke og og og. Jeg blev dog færdig med det, og er blevet super glad for det.
Som altid er der jo skitsekonkurrencer til Convention, og jeg lavede det ovenstående og det nedenstående layout. Jeg vandt ingenting, men det gør ikke noget, for der var virkelig hård konkurrence.
Little canyon var det sidste layout jeg fik lavet på Convention, eller det vil sige næsten lavede. Jeg kastede mig ud i en ambitiøs syning, lige inden vi skulle pakke sammen, så jeg blev ikke helt færdig. Min "slavepisker" :o) Lisette (aka. LAM) godkendte det trods alt, og hun sendte mig en super sød gave, bestående af grønne papirark fra MM og skønne knapper og dewdrops. TAK søde Lisette, jeg glæder mig til næste gang, hvor du kan komme forbi vores bord og svinge pisken ;o)
Jeg fik et gæste-pas til besøg hos scrappers-by-choice i Lind, så jeg tog FruN aka Anne med derop. Vi var så heldige at der var besøg fra det Nordjyske, så der var en smule trængsel, men hyggeligt var det. Jeg fik lavet dette layout og et mere, men det mangler lige ét eller andet, så det er kommet i skammekrogen.
Heidi, FruN aka Anne og jeg havde også fået tiltusket os en invitation til scrap i Lunderskov, så der var vi nede sidste søndag. Det var smadderhyggeligt, og igen fik jeg hilst på en masse søde piger. Jeg fik lavet ét eneste layout den søndag, men jeg er godt tilfreds da Heidi kun fik lavet et kort ;-)
Herhjemme har jeg udfordret mig selv i 8.5"x11" (også kaldet a4 formatet, men det er jo ikke det rigtige mål for a4.) og det var sjovt og anderledes. Jeg har flittigt brugt glimmermist, distress inks, revet billeder i stykker og lavet et ansigts-puzzle for at bryde ud af boksen. Jeg prøver forskellige ting i øjeblikket, og har det rigtig sjovt med det.
Det sidste layout jeg vil vise denne gang, er et jeg er blevet rigtig glad for. Det var som om alt bare lykkedes her og fandt sammen i en højere enhed. Fik brugt en gammel titel og nogle gamle blomster. Jeg elsker når jeg får brugt nogle gamle ting, det giver som regel et andet udtryk end man ellers ville få.
Jeg deltager i Tim Holtz "12 tags of Christmas" på hans blog, jeg tror det bliver super inspirerende. Måske får jeg også leget med på "christmas countdown" som en del bloggere har som fast tradition nu, men jeg vil ikke love noget.
Pas på jer selv derude.
Knus
Henriette

torsdag den 16. juli 2009

SSF take 3...

Jeg får virkelig udfoldet mig til SSF, så her kommer LOs jeg har lavet på det sidste :o)











Nu er der kun 8 arbejdsdage til jeg har 2 ugers ferie, det bliver helt fantastisk. Jeg glæder mig som aldrig før, selvom vi ikke skal nogen steder i ferien!
God sommer til jer.
Knus
Henriette

torsdag den 2. juli 2009

Glimmermist giveaway!

Glimmermist has a new look! But fear not, Glimmer Mist is the same great product with a Fabulous NEW Look!
Hop over to Tattered Angels and have a look, or visit their blog for this yummy giveaway.
Kig forbi på Tattered Angels blog, for en super giveaway.

søndag den 28. juni 2009

SSF take 2...

Ja, så kommer der lige endnu en opdatering, for jeg får virkelig lavet meget i disse dage, med alle de fede udfordringer på LM. Jeg har endda lavet 2 kort...
Jeg får udfordret mig selv, og det er rigtig godt, så jeg kan prøve at være lidt mere alsidig, i stedet for bare at lave det samme hele tiden.










Er der nogen der skal være med fra Juli? vi kunne godt bruge lidt flere i "dansker klubben" :o)
God søndag til jer alle.
Knus
Henriette

mandag den 15. juni 2009

Scrapfest på Lifetimemoments

Som adskillige andre piger i det danske, er jeg med til Summer Scrap Fest, hos Lifetimemoments og jeg må sige at det er meget længe siden jeg har scrappet så meget!
Jeg hygger mig enormt meget med det, og selvfølgelig udfordrede jeg mig selv ved at prøve at skulle lave et LO til 100 points, noget der krævede stor planlægning og flytten rundt med tingene. Men det lykkedes, og jeg er blevet vild med det. Det er LOet herunder "Hoodoos" der er mit 100 points LO. Resten af LOerne er også lavet til scrapfest.






Der vil med høj sandsynlighed komme mange flere LOs, da scrapfesten varer i hele 3 måneder. Desværre er det for sent at melde sig til for juni, men du kan melde dig til juli og august. Ses vi?
Knus
Henriette

søndag den 10. maj 2009

Bad, bad blogger!

Pyha, jeg er vist blevet det man kalder en "bad blogger". Undskyldninger er der nok af, så dem springer vi bare over ;o)
Der har været 1000 ting at lave og huske under Scrapsisters' måned lange fødselsdag. Det er dog blevet til lidt scrap ind i mellem, heldigvis. Jeg kan se på mine seneste LOs, at der er sket noget med min stil, jeg prøver teknikker af og det kan ses. Det er oftere at jeg er glad for de LOs jeg laver, og det er jo en skøn fornemmelse, som jeg er sikker på at i alle kender!
Det ovenstående LO er det sidste jeg har fået taget billeder af. Her har jeg både embosset, brugt perfect pearls og lavet et lag på lag LO. Jeg er blevet super glad for det, farverne tiltaler mig meget og jeg har fået min visuelle trekant med.

På dette LO legede jeg med glimmermist og en mask. Det blev dog ikke så tydeligt, så jeg dottede med stickles for at definere det lidt mere. Derudover har jeg brugt bølgepap, en prima vine og punchinella.

Dette er det samme billede, som det ovenstående LO, bare i s/h. her har jeg også brugt embossing, glimmermist og stickles.

Dette Lo er mit Scrapbooking Queen 2009 bidrag for april måned. Det er temmelig enkelt, har brugt et (1) stykke mønsterpapir, en smule karton til de hjemmelavede billetter (tak SuzziQ/Charlotte, de er geniale!!) og prima vine og stjerne ranke. Thickers til overskriften og stickles (selvfølgelig... det bruger jeg faktisk næsten på hvert LO i øjeblikket...).

Dette bidrag er fra marts til SQ09, der skulle være en del gult og ordet "stråle" i enhver form skulle bruges til journaling. Gul er jo ikke lige min favorit farve, men jeg er egentlig blevet ok tilfreds med det!

Så kom vi til februars SQ09 bidrag. Vi skulle bruge farverne i regnbuen, og da jeg fik gået kartonen igennem manglede jeg både lilla og gul. Heldigvis for mig, havde jeg nogle reste-papirer der var ensfarvede på bagsiden, så jeg kunne opfylde alle kravene. Dette LO er jeg også blevet rigtig glad for.

Selvfølgelig havde vi jo også et fødselsdags Cybercrop på Scrapsisters, og der havde vores super designteam hjulpet med at lave eksempler på opgaverne. Jeg måtte også lige igang, da jeg synes denne opgave lige lå til mig. Igen har jeg brugt prima galaxy stars og nogle super søde rub-ons.

Det sidste LO i denne omgang er noget helt helt andet. Jeg kan super godt lide det lidt ældre Sassafras papir, men jeg er ikke særlig god til at få det brugt, men her måtte jeg lige prøve det. Er rimelig tilfreds med det, men tror nu aldrig jeg bliver god til at bruge det.
Sanne og jeg kigger stadig huse, måske har vi fundet det hus vi gerne vil købe, men mere om det på et andet tidspunkt.
Jeg er jo så heldig at jeg har fødselsdag på tirsdag, men jeg har allerede fået de fleste af mine gaver, har lidt tilgode til efter fødselsdagen, så det er ok.
Må altså lige ønske Fru Ballegaard et for tidligt tillykke med den store runde dag i morgen! Hvis i kommer forbi hendes blog så ønsk tillykke til den "originale gamle havodder" ;o)
Pas på jer selv derude!
Knus
Henriette

søndag den 8. februar 2009

Februar....

Ja, så blev det jo februar! Jeg synes bare ugerne forsvinder mellem hænderne på mig i øjeblikket, lige om lidt har jeg været gift i et år... Det er lidt mærkeligt at tænke på at der allerede er gået et helt år, for det står bare så levende i min hukommelse at det slet ikke føles som om det er så lang tid siden.
Nå, men vi har jo haft endnu et Telephone game på Scrapsisters.dk hvor Karen/Lindse styrede slagets gang. Jeg fik lov at starte den første gruppe, og der fik jeg lavet dette LO:
Det næste LO er også lavet til Telephone legen, men der skulle jeg lifte en af de andre. Har brugt et par papirer fra Graphic45 som ellers er et mærke som slet ikke er mig, men faldt over disse papirer i grønne nuancer, så det måtte jo prøves.
Dette LO er det første i Multiscraps års udfordring Scrapbooking Queen 2009. Emnet var drøm, forstået på den ene eller anden måde og så skulle der være håndsyninger på LOet samt 2 billeder. Jeg fandt noget linjeret papir, og fik lavet en hel masse journaling på dette LO, er blevet super glad for det. Overskriften er chipboard, fra en pakke Fancy Pants, som er blevet sværtet og embosset med Tim Holtz distress pulver, og derefter har den fået en masse stickles, så den glimter fint! Det er igen blevet et meget "rent" LO fra min side, det er svært for mig at putte ret meget pynt på, men det må blive en af mine udfordringer for 2009.
Nu er projekt "Scrap Dig Sund" også startet på Scrapsisters.dk. Det er en livsstilsændring vi er gået igang med, det er fantastisk at have en masse piger der er i samme båd og støtter én når det er surt og svært.
I den anledning var Heidi og jeg ved fotograf og få taget nogle billeder. Det var ret sjovt, da jeg først var kommet over min "modvillighed" til at få taget billeder. Vi hyggede os i hvert fald rigtig meget og fik taget noget super flotte billeder.
Foto: Karsten Pedersen

Foto: Karsten Pedersen.
Heidi og jeg aftalte at vi skulle have taget billeder igen næste år d. 7. februar, for at se hvor meget der har forandret sig på 365 dage.
God søndag aften.
Knus
Henriette