Så er det blevet flyttedag for min blog, så hvis du har lyst til at følge med i mit kreative liv, så er det lige her det foregår, fra nu af:
http://crafterslife.wordpress.com/2011/10/09/velkommen-til-mit-nye-sted/
Vi ses derovre :)
Henriettes Scrap blog
My blog of Scrapbooking and life!
søndag den 9. oktober 2011
onsdag den 17. august 2011
søndag den 8. maj 2011
Scrapsisters Scrapmester 2011
Ja, jeg er også sprunget med på Scrapmester 2011, sammen med en hel masse andre scrappere. Mit layout var et af den slags, hvor det meste bare falder på plads, men alligevel tager detaljerne lang tid.
Men alt i alt er jeg blevet tilfreds med mit layout.
Og så er det jo lige om straks jeg bliver 30... Pyha, så på torsdag må i sende mig en venlig tanke og håbe at det ikke gør alt for ondt at skulle skrive 30 i stedet for 29.
Knus
Henriette
fredag den 15. april 2011
God Weekend!
Så blev det endelig fredag efter en meget lang og hård arbejdsuge. Jeg glæder mig over, at jeg overhovedet ikke har andre planer end hygge, afbrudt af lidt træning og måltider.
Skammeligt nok, havde jeg ikke opdaget at den nyeste Harry Potter film var udkommet på DVD, så jeg måtte jo straks købe den, så samlingen atter er komplet. Jeg synes jeg trængte til et gensyn med dem alle, helt fra starten, så min weekend byder på Harry Potter Marathon.
Derudover fik jeg idag en ualmindelig dejlig pakke fra A million little things helt uden at 12'en havde havde haft fingre i den. Jeg har fået en masse pynt fra både October Afternoon, Pink Paislee og Glitz, som passer til alt det lækre papir jeg har købt.
Jeg beklager at billedet af papirerne er blevet lidt slørede, men jeg måtte bare forevige denne lækre stak papirer, inden jeg går i gang med at scrappe lige om lidt. Det kan jeg nemlig godt selvom jeg ser Harry Potter samtidig.
Jeg glæder mig til at hygge hele weekenden, hvad har du af planer?
GOD WEEKEND :-)
mandag den 11. april 2011
Post fra Amalienborg
Ja, det er sandelig ikke hver dag man får post fra Amalienborg, så det var noget helt særligt at stå med dette brev i hånden. Der bliver passet godt på det, for det er da specielt at få brev fra Dronningen, fordi hun anerkender at min farmor og farfar har været gift i 60 år. Det blev en fin aften, selvom maden bestemt ikke var i orden. Der var til gengæld højt humør og vi hyggede os vist alle sammen.
Mon ikke brevet kommer i glas og ramme hjemme ved min farmor og farfar? Jeg håber dog lige på at kunne låne det, så jeg kan få scannet det ind, så jeg kan bruge det på et layout til dem.
(layout #15 i 2011)
Dette layout fik jeg lavet til torsdagsscrap for nogle uger siden. Jeg er blevet glad for det, selvom farverne er blevet lidt mørke.
Denne uge står desværre nærmest kun på arbejde, men så kan jeg glæde mig til påskeferien og til på søndag, hvor min yndlings-søs kommer til scrap!
Knus
Henriette
onsdag den 23. marts 2011
Travlhed...
Jep, jeg synes jeg har travlt i øjeblikket. Tiden smutter i hvert fald afsted mellem mine fingre, og før man får set sig om, er det tid til fødselsdage og 3 års bryllupsdag. Jeg har været så heldig at blive forlænget endnu en gang på posthuset, denne gang for 6 måneder, så jeg har i hvert fald arbejde et halvt år endnu.
Min kære far fylder 60 år den 4. maj og har bedt mig om at lave indbydelserne. Ihh, det var svært at komme igang, for det er jo ikke det jeg laver mest af. Men jeg vil jo også gerne gøre det så pænt og spændende som muligt, så jeg finder hele tiden på ekstra ting at putte på :) Jeg er dog vist kommet frem til at de nu er færdige, altså bortset fra alt teksten der skal printes ud og limes i. Jeg skal bare lige have den endelige godkendelse af ordlyden, og så er de klar til at komme i posten.
(indbydelser til min fars 60 års fødselsdag)
Udover dette samlebånds-arbejde er jeg også igang med at lave bordkort til min farmor og farfars diamantbryllup her den 1. april. Der er heldigvis ikke så mange, så det er hurtigt overstået.
Så var vi jo til Convention for et par uger siden. Det var helt fantastisk hyggeligt at bo i hytte med d'damer: Eva, Sarah, Maria og Heidi
(layout #12 i 2011)
Dette layout blev til efter vi i fællesskab havde drukket 7 flasker Asti, og jeg må sige at jeg er blevet superglad for resultatet.
(layout #13 i 2011)
Dette layout nåede jeg at få lavet på dagen, det er ellers ikke tit det sker.
(layout #14 i 2011)
Derudover udfordrede vi hinanden til at købe for 50kr materialer, og så trak vi lod og skulle scrappe med de ting som en af de andre havde købt. Det var super sjovt at prøve og det er nok ikke sidste gang vi prøver den udfordring. Jeg fik Eva's materialer, og jeg havde lidt svært ved at putte mere pynt på, da papiret er smukt i sig selv.
Søde Else har givet mig en award, men da denne også har været godt omkring, gemmer jeg den til en regnvejrsdag :)
Søde Else har givet mig en award, men da denne også har været godt omkring, gemmer jeg den til en regnvejrsdag :)
Jeg glæder mig over at det endelig ser ud til at være blevet forår. Jeg får mere energi og har idag været i Fitness World for første gang, sammen med en god veninde. Der skal jo startes stille op, når man er i dårlig form, men jeg tror det bliver godt, når det bliver en vane at komme afsted.
Forårshilsner
Henriette
torsdag den 17. februar 2011
Kursus og meget andet blandet.
Så er det vist igen tid til opdatering. Vi har i den sidste måneds tid snakket om at flytte tilbage til Århus, mest på grund af den lange transporttid, når vi skal på arbejde. Og når man så tillægger en ultra-støjende overbo og en lejlighed der ikke var hvad vi troede, så tog beslutningen nærmest sig selv. Men som før skrevet, så er det jo ikke helt nemt at få en lejlighed i Århus, så vi søger men det tager nok et par måneder før vi er i storbyen igen.
Jeg har fået scrappet lidt siden sidst, men jeg får også tiden til at gå med andet... Jeg vil give et lille sneak nederst i indlægget.
(layout #5 i 2011)
Dette layout lavede jeg til Januar måneds telephonegame på Scrapsisters. Jeg skulle lifte AnnCicilies layout som du kan se her og i starten var det lidt problematisk at se hvordan jeg skulle komme igang. Men da jeg først fik fundet billede og papir frem, så kom det helt af sig selv.
(layout #8 i 2011)
Sidste torsdag til scrapklub på scrapsisters havde jeg egentlig ikke den store scraplyst, men da jeg så Heidis oplæg måtte jeg bare være med. Det gik faktisk overraskende nemt med dette layout, men det er sikkert fordi det er det fantastiske papir fra Sassafras.
Jeg meldte mig til et gratis art-kursus hér i efteråret, men jeg har ikke rigtig fået lavet ret meget af det fra kurset. Det jeg faldt over var at Tam, som ejer sitet, havde de mest farverige og spændende kurser om whimsy-art, som jeg har været optaget af den sidste tid. Jeg øver mig på at tegne og male og måske en dag kommer jeg så langt at jeg tør vise det hele frem.
Sneak på det jeg pusler med....
Derudover nørder jeg i perioder, og spiller på Runescape Jeg ved det mest er teenage drenge der spiller, men jeg hygger mig super godt med det. Nørder du også ind i mellem?
Derudover har Didde været så sød at give mig et par awards, tak søde! Jeg synes det er så svært at dele dem ud, da de går igen på mange blogs, så derfor vil jeg tage en ekstra blog-tour og give lidt kommentarer.
Sidst, men ikke mindst, er jeg startet på Eva og Katrines online kursus om modeling paste. Det er rigtig sjovt, men ihh hvor man kommer til at grisse sig til :o) Jeg har allerede et par projekter der ligger til tørre, men så kan man bruge ventetiden på at gå i scrapklubben. Ses vi?
Knus
Henriette
Abonner på:
Opslag (Atom)