søndag den 29. juni 2008

Kuk kuk...

Saa er der vi landet paa et hotel i Fresno, hvor der er gratis internet, saa jeg maatte naturligvis lige opdatere bloggen. Vi har det aldeles skoent og faar set en hel masse og taget maange billeder. San Francisco var dejlig, men desvaerre var der rigtig meget taage da vi var der, saa vi fik slet ikke set Golden Gate Bridge. Saa maa vi jo bare afsted igen paa et andet tidspunkt ;o)

Vi har idag vaeret i Yosemite National Park, der var den vildeste natur! Dog kunne man godt maerke at der er mange skovbrande i omraadet, du kunne hele tiden lugte roeg og det sved lidt i oejnene. Men det er virkelig en imponerende natur og jeg toer godt gaette paa at det ikke bliver nok med 1 album til USA....

Det var det for nu, for der er ogsaa andre der skal til. Det er for oevrigt vildt svaert at skulle omstille sig til et amerikansk tastatur, det hele sidder ikke hvor det skal. I morgen er det LAs Vegas og der satser jeg paa at finde en scrapbutik.

Pas paa hinanden derhjemme. Knus fra Sanne og Henriette

tirsdag den 24. juni 2008

Så er det afsted....

Så drager de nygifte på honeymoon i morgen. Først lige til København og kigge lidt på byen om eftermiddagen og så torsdag morgen afsted til lufthavnen. Derfra til Munchen og så til San Francisco. Derfra går turen i bus rundt til forskellige byer og områder på vestkysten af USA. Vi ender i Los Angeles og søndag d. 6/7 ankommer vi til Honolulu på Oahu hvor vi har 4 hele dage før vi vender næserne hjem til DK. Hvis der er nogle der er blevet nysgerrige, kan i kigge her: http://www.travel-partner.dk/usa_rundrejser/ så er det den rundrejse der hedder West Coast Aloha. Vi glæder os så meget til at komme afsted, men det er også lidt med sommerfugle i maven, for det er første gang vi skal alene sammen på ferie og så er det også første gang vi skal så langt væk fra Danmark. Det bliver en kæmpe oplevelse så der kommer nok maange billeder og LOs når vi kommer hjem!

Jeg har også lige et lille hængeparti med hensyn til at fortælle om vores bryllup, men jeg har simpelthen ikke haft tid, og derudover har vi først lige i denne weekend fået de sidste billeder, sååå... Når vi er kommet hjem og er ovre det værste jetlag, skal der nok komme både bryllupsberetning og rejseberetning.
I må hygge jer og passe godt på Scrapsisters.dk til vi kommer hjem!

Knus fra Sanne og Henriette

mandag den 2. juni 2008

Første billeder...

Så kom de første billeder på... Sidder og venter på at Sanne kommer tilbage, hun er med hendes mor ude og aflevere service til Jysk Diner som leverede maden. Første billede er taget på Sannes forældres terrasse lige inden vi skal køre til rådhuset. Ser man måske lidt anspændt ud??
Så er vi netop blevet gift og kommer ud af rådhuset, vi når lige at stå og smile i 2 sekunder, inden det regner med ris...


Der var pænt mange ris, så jeg putter mig ind til Sanne, så de ikke rammer mig så meget... Snedigt nok. Men alligevel havde vi ris over det hele da vi meget sent kom hjem, men mere om det senere... Nu skal vi lige en tur op i byen og sætte penge i banken og bytte et par ting! Skal nok tage det hele fra starten når jeg får tid senere idag...

Knus fra de nygifte!